Rikke, 25
Rikke er lige flyttet fra København til Ringsted Kommune med sin kæreste. Før var hverdagen travl – nu har hun fundet ro på landet, hvor hun dyrker alle sine interesser. Desuden nyder Rikke svømmeture, gåture og cafébesøg i byen.
Da vi boede på Østerbro og have brug for luft, gik vi gerne en tur om søerne, eller en tur i Fælledparken. Nu er gåturen skiftet ud med cyklerne i Ringsted Kommune.
På de mange små veje omkring Bringstrup kan man finde kortere eller længere ture rundt i området. Man kan besøge de mange små nabobyer Ørslev Under Skoven, Ørslevvester, Torpet eller Sigersted. Alt imens, man cykler rundt, og derved ikke behøves se det samme frem og tilbage.
Følg årstiderne tæt på
Selvom det kan blæse noget herude på landet, er det en fornøjelse at se naturens gang i løbet af året. Se harespor i sneen om vinteren, bøgen springe ud ved foråret, rapsens gule blomster der svajer sig i vinden om sommeren, og dådyrene der leder efter det sidste grønne på markerne om efteråret.
Så skal der hilses
Du kan også lige så godt øve dig i at cykle med en hånd, for den anden skal du vinke med. Selvom du ikke kender nogen eller måske kun få, hilser vi her. Om det er til naboen eller til naboen i nabobyen. Om det er landmanden eller vejmanden spiller ingen rolle. Her er vi sammen om at nyde tilværelsen.
En hurtig tur tæller også
Denne gang blev det til en kortere tur, som passede ind imellem hverdagens pligter. Et øjeblik, hvor vi havde 15 minutter, som blev til en tur igennem Bringstrup, forbi kirken, et hurtigt stop ved loppeboden og hjem igen.
Rikke er lige flyttet fra København til Ringsted Kommune med sin kæreste. Før var hverdagen travl – nu har hun fundet ro på landet, hvor hun dyrker alle sine interesser. Desuden nyder Rikke svømmeture, gåture og cafébesøg i byen.
Følg med i Cecilies, Charlottes, Craigs, Rikkes og Wilheminas liv, når de deler ud af deres hverdag i kommunen på sociale medier.