Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Anne Klee, 64

Jeg hedder Anne og er lokalambassadør og ejendomsmægler i Haraldsted. Jeg kender området, som min egen bukselomme, og glæder mig til at svare på dine spørgsmål.

Jeg er ejendomsmægler med speciale i salg af ejendomme på landet. Det betyder, at jeg kender landområderne omkring Ringsted rigtig godt. I min fritid dyrker jeg sommerhuslivet, vores store have og nyder den dejlige natur i området. Når jeg kan komme til det, tager jeg til ridestævner med veninder for at se ridning. Derudover arbejder jeg frivilligt i Haraldsted-Allindemagle Lokalråd og som suppleant i menighedsrådet.  

 

SMUK NATUR, LOKALE GRØNTSAGER OG STÆRKT SAMMENHOLD

Området nord for Ringsted er præget af flot natur med mange store skovområder, og der ligger Haraldsted Sø med den smukke Oplevelsessti, og det sætter jeg meget pris på. Derudover er der mange, som dyrker og sælger økologisk kød, frugt og grønt, og den nærhed til gode råvarer betyder også meget for mig. 

  

Vi, der bor i området, har typisk boet her i mange år. Derudover er her unge familier, som netop sætter pris på den lille skole, det gode sammenhold og de mange aktiviteter i fritiden, som udspringer fra både skole, kirke, idrætsklub og de tilbud, kommunen servicerer.  

Influencers hygger på café i Ringsted

Influenterne

Billede af Anne Klee

Om Anne

Alder: 64
Bopæl: Haraldsted (i den gamle skole, hvor hun også har sit ejendomskontor)

Kontakt Anne på:
21 22 10 82
acn-jk@hotmail.com

Børn ved bredden af Haraldsted Sø gør klar til at sejle kano

Haraldsted-Allindemagle

Naturen omkring Haraldsted er fantastisk med områder som Allindelille Fredskov og Haraldsted sø. Her kommer den 25 kilometer lange Ringsted Oplevelsessti også helt tæt forbi.

Kig ned til Haraldsted Sø